UDFORSK ALLE
UDDANNELSER

Kold er en levende skole, hvor du kommer helt tæt på naturen, dyrene og planterne. Vælg en af vores 5 spændende uddannelser, og nyd godt af vores helt unikke faciliteter.

Vi har stalde, gartnerier, ridebane, marker, anlægshal, minizoo med eksotiske dyr og meget mere. Der er rig mulighed for at lære både teorien og det praktiske, så du får en viden, der kan bruges i virke­ligheden

EUX – Vælg Kold College

På Kold Jordbrug & Natur kan du vælge mellem 6 uddannelser inden for naturen. Skolen byder på fede omgivelser og faciliteter, så du får de bedste forudsætninger for en god uddannelse og høj faglighed.

Med en EUX tager du erhvervsuddannelse og krydrer den med gymnasiale fag. Det betyder, at du både bliver faglært med svendebrev i hånden og student. Du bliver student på lige fod med andre, så hvis du ønsker det, kan du derfor efteruddanne dig på de danske universiteter.

Jordbrug & Natur på Kold

Bliv anlægsgartner

Er du vild med at arbejde udendørs? Hvad nu hvis vi kan fortælle dig, at dine kreative tegninger og designs kan vokse og få liv? Med en anlægsgartner uddannelse får du mulighed for at tegne og designe fremtidens haveanlæg. Som anlægsgartner handler dit job både om at kunne udføre det grove arbejde, når der skal ryddes og graves, men det handler i høj grad også om at kunne arbejde med finesserne – helt ned i de små detaljer.

Bliv gartner

En gartneruddannelse er ikke kun arbejde med grønne planter og produktioner. En gartner har et levende arbejdsliv med masser af lys og frisk luft. Med en gartneruddannelse bliver du ekspert i dyrkning af blomster, træer, potteplanter og grøntsager. Du lærer et gammelt håndværk samtidig med, at du bliver klædt grundigt på til at tænke nyt i en hurtigudviklende verden. Du lærer at dyrke mest muligt ved hjælp af mindst mulig energi i en bæredygtig optik, som både beriger virksomheden, økonomien og naturen.  

Bliv landmand

På landmandsuddannelsen dykker du ned i en verden af landbrug med dyr, planter og maskiner. Her lærer du alt fra at tage vare på dyr til at bruge og vedligehold de maskiner, der bruges i landbruget. På vores matrikel har vi 60 ha jord, som skal plantes, sås og høstes og stalde og marker til vores mange landbrugsdyr. 

Bliv dyrepasser

På en dyrepasser uddannelse bliver du ekspert i at passe dyr. Som dyrepasser handler dit arbejde grundlæggende om at imødekomme dyrenes naturlige behov og få dem til at trives i stalde og anlæg. På vores dyrepasser uddannelse Odense får du din daglige gang i vores tropehus, stalde og udendørs anlæg, hvor vores dyr er klar til at blive passet og plejet. Her skal du prøve kræfter med vores forskellige typer af dyr lige fra heste til insekter og krybdyr.

Bliv skov- og naturtekniker

På en skov- og naturtekniker uddannelse lærer du at tage hånd om det praktiske arbejde i skoven og naturen. Som skov og naturtekniker udfører du arbejde, der er til gavn for hele økosystemet. Du lærer andet at trimme og passe skoven, så mennesker kan få en god oplevelse af at komme der, at fælde træer, som du derefter måler op og skærer i stykker. Du former og høster juletræer, og du vedligeholder skovens veje og grøfter.

Det siger eleverne


Det er enormt spændende, hvad blomster gør for rum og mennesker. Personligt synes jeg, at det er ret terapeutisk at gå og arbejde i alt det grønne. Så det vil jeg gerne give videre til andre. Min drøm er, at jeg måske engang kan åbne en kombineret café og blomsterbutik.

Anna Ellegaard Skytte
Gartnerelev


Jeg har valgt at blive landmand. Når jeg er færdiguddannet, så vil jeg rigtig gerne arbejde med dyr. Jeg vil have fokus på, at dyrere skal have det godt. Og jeg vil rigtig gerne ændre den opfattelse, at alle dyr har det dårligt, fordi de er i en produktion.

Vivi Kleis Andersen
Landmandselev


Jeg har valgt at blive anlægsgartner, da jeg elsker at arbejde udenfor og bruge min krop. Og så kan jeg rigtig godt lide udfordringen med at lægge fliser og den slags. Der er en del matematik i at få det hele til at passe sammen, og det kræver, at man tænker kreativt, da der jo er flere måder, fliser kan ligge på.

Emil Larsen
Anlægsgartnerelev

Har du spørgsmål?

Thilde Dyrehauge

Uddannelses- og erhvervsvejleder
+45 51 96 56 70
thdy@koldcollege.dk

Find os

Kold College
Landbrugsvej 55
DK-5260 Odense S

Om Kold

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du vil vide mere om dine muligheder eller livet på skolen.

 

© 2026 Copyright Kold • Landbrugsvej 55 - DK-5260 Odense S • Tlf.: +45 63 13 20 43 • E-mail: info@koldcollege.dk • CVR: 86 57 20 28

Ansøg nu